På ZBC i Ringsted finder du et stort udvalg af studieretninger og uddannelser
for unge samt kursdownload (4)er og efteruddannelse for virksomheder og voksne. ZBC Ringsted huser både Sjællands første studieretning med spiludvikling og Danmarks Konditorskole, hvor alle landets konditorer får specialiserede kurser som led i deres uddannelse. Og så er der alle uddannelserne derimellem, hvad enten du er til biler, til IT eller til markedsføring og iværksætteri.

Handelsgymnasiet og Teknisk Gymnasium i Ringsted
På Handelsgymnasiet kan du få en studentereksamen som, ligesom HTX- og STX-studentereksamen, giver adgang til en lang række videregående uddannelser. Studieretningerne giver dig mulighed for at snuse til emner, du interesserer dig for.

  • Business Class har fokus på erhvervs- og samfundsøkonomi og er for dig, der kan lide matematik og virksomhedsøkonomi.
  • Event Class fokuserer på markedsføring og oplevelsesøkonomi.
  • World Class har sprog, kulturforståelse og internationale samfundsforhold og politiske forhold i fokus.
  • Spiludvikling, Game Design har spil- og motivationsbaserede undervisningsformer udfordrer med spændende opgaver og projekter.
  • Klassiske retninger såsom den naturvidenskabelige linje og den teknologiske linje.

Læs mere om studieretninger på ZBC’s hjemmeside http://www.zbc.dk

EUX-uddannelser
Hvis man vil holde alle muligheder åbne for både at arbejde i erhvervslivet og kunne læse videre på universitetet er EUX-uddannelserne en ny mulighed. EUX-uddannelserne kombinerer det bedste fra erhvervsuddannelserne med højere niveauer i de boglige fag. Det betyder, at man har A-niveauer nok til at kunne søge ind på også lange videregående uddannelser på linje med studenter fra STX, HHX og HTX.

ZBC udbyder uddannelse som bager & konditor, datatekniker, ernæringsassistent, eventkoordinator samt kontoruddannelserne og handelsuddannelserne med EUX. Alle, bortset fra kontoruddannelsen, kan også tages uden de ekstra boglige niveauer i form af en EUD.

EUD-uddannelse – hvordan kommer jeg i gang?
Den sidste uddannelsesgruppe er den traditionelle erhvervsuddannelse (EUD), som også giver mulighed for videre uddannelse, men i mere begrænset form end EUX-uddannelserne.

I Ringsted kan man starte på uddanneler til mekaniker, salgsassistent, it-supporter, urmager, bager & konditor, kok, ernæringsassistent – og flere endnu. Se alle mulighederne på www.zbc.dk

Hvis man kommer direkte fra folkeskolen, starter man på et forløb, der hedder GF1, hvor man introduceres bredt til feltet, inden man skal vælge specialisering.

Hvis det er mere end et år siden, man er gået ud af folkeskolen, men man er under 25 år, skal man starte direkte på specialiseringen, GF2.

Hvis man er over 25 kræver det en individuel vurdering afhængig af, hvor meget uddannelse og erhvervserfaring man har.

AMU-kurser i Ringsted
ZBC Ringsted tilbyder derudover kurser og efteruddannelse til faglærte og ufaglærte fra private og offentlige virksomheder. Ledige og selvstændige erhvervsdrivende har også mulighed for at bruge kurserne.

Virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende skal tilmelde sig AMU-kurser via portalen http://www.efteruddannelse.dk, som omfatter alle landets AMU-kurser. Du kan søge på bl.a. postnummer 4100 og dermed finde frem til de aktuelle AMU-kurser i Ringsted. Kravet for at deltage på AMU-kurser er, at kursisten har fast bopæl eller reel og faktisk beskæftigelse i Danmark.

I Ringsted tilbydes AMU i bl.a. ledelse, IT og økonomi samt skrift og regning. ZBC Ringsted udmærker sig også ved at tilbyde topprofessionelle og kreative konditorer løbende efteruddannelse.

Rum til læring og hygge
ZBC Ringsted råder over ca. 16.000 m2 med varieret indretning til undervisning og praktisk arbejde, samt hyggelige miljøer til afslapning og socialt samvær. De moderne undervisningslokaler i Ringsted rummer op til ca. 40 personer.

Kantinen sørger for fuld forplejning til de ca. 100 beboere, som under deres skoleophold bor på Skolehjemmet, samt kolde og varme retter, drikkevarer, sandwiches og snacks til skolens øvrige studerende og de ansatte.

ZBC har afdelinger i Roskilde, Ringsted, Næstved og Vordingborg.

ZBC Ringsted
Ahorn Allé 3-5
4100 Ringsted
Tlf. 57 68 25 00

http://www.zbc.dk

download (5)    download (3)