I mandags fik Jacob sempai og Nanna sempai overrakt en check fra Nordea Fonden af Filialdirektør Heidi Wolfhagen på 30.000 kr. til etablering af nyt ungdoms konkurrencehold i Ringsted Shotokan Karate-Do kai JKa.

Det nye ungdoms konkurrence bliver et ekstra hold for de børn og unge som er flittige i træning og som gerne vil noget mere med deres karate. Instruktører udtager barnet og den unge til holdet.

Klubben ønsker over de næste 1 – 3 år at opbygge et nyt ungdoms konkurrencehold. Det er et tilbud til de 12 – 25 årige børn og unge i Ringsted Kommune.
For unge er karate ofte et særligt fristed med nye venner og et sted hvor de kan bruge deres energi og kræfter til noget fornuftigt.

Støtten fra Nordea fonden skal bruges til synliggørelse at tilbuddet til Ringsted Unge samt anskaffelse af redskaber, så projektet kan komme godt fra start. 

Læs mere her

Foto: SDL