Bengerds Huse er et botilbud under Ringsted Kommune, til 38 borgere i alderen 20 til 73 år, med væsentlig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Borgerne har brug for meget hjælp, støtte og vejledning for at klare dagligdagen. Borgerne skal have hjælp til alt lige fra hygiejne situationer til ledsagelse ud af huset.

De søger afløsere/vikarer som kan dække ved ferie og sygdom for det faste personale, dvs. der er mulighed for at planlægge nogle arbejdstider på forhånd, men der er også akutte situationer, hvor de har brug for din hjælp på dagen.

Arbejdstiderne ligger på alle tider af døgnet, dagvagter, aftenvagter og nattevagter, alle årets dage, også helligdage. Arbejdstiderne varierer lige fra 3 timer til 10 timer på en dag. Det kan være en fordel at bo i Ringsted området, for at kunne være hurtigt fremme.

De forventer at du:

har lyst til at arbejde med mennesker med særlige behov
har et rummeligt menneskesyn
er mødestabil og klar til at hjælpe når det hele ”brænder på”
vil lave praktisk arbejde
kan skelne mellem privatliv og arbejdsliv
kan arbejde efter en struktureret plan

Læs hele stillingsopslaget her (ansøgningsfrist d. 31. januar 2021)

Foto: ABW