For hundrede år siden var Ringsted fyldt med hele 36 beværtninger, værtshuse og gæstgiverier, der hver især spillede en særlig rolle i bylivet. Her kunne både byens indbyggere og tilrejsende nyde en forfriskning og måske en god historie.
Kom med på en byvandring, hvor Ringsteds historiske udskænkningssteder er i centrum. Undervejs på turen er der fortællinger om de folk, der ejede og drev disse livlige steder og indblik i stemningen og det sociale liv på datidens udskænkningssteder.
Ruten begynder ved Ringsted Station og fører deltagerne fra Næstvedvej til Sct. Hansgade, videre over Torvet og ind i Sct. Bendtsgade, for til sidst at slutte i Nørregade.
Turen slutter med et besøg på et af nutidens udskænkningssteder, hvor der bliver mulighed for at kigge på billeder fra de gamle steder.
Bemærk, at turen ikke er velegnet for gangbesværede, og at start- og slutpunktet er forskellige. Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via Museum Vestsjællands hjemmeside.
Det sker den 4. september kl. 14.00-16.00.
Mødested: Ringsted Station, Jernbanevej 1, Ringsted

Dato: 04-09-2026
Sted: Ringsted Station
























