Ringsted Kirkegård er en grøn oase i byen. Her er fred og ro, minder og savn. På en vandring rundt ad de snorlige grusstier langs gravstederne hører vi om nogle af de personligheder, der gemmer sig bag navnene på gravstenene.
Vi stopper ved gravsteder for kendte og ukendte personer og får et indblik i deres livshistorie, som har det til fælles, at de har været knyttet til Ringsted.
Ringsted Kirkegård blev taget i brug i 1840 og var på det tidspunkt planlagt til 3.777 gravpladser. Siden er kirkegården udvidet flere gange, så der nu er omkring 6.500 gravpladser.
Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via Museum Vestsjællands hjemmeside til kirkegårdsvandringen onsdag den 26. august kl. 19.00-20.00.
Mødested: Ringsted Kapel, Næstvedvej 1, Ringsted.

Dato: 26-08-2026
Sted: Ringsted Kapel
























