Mange 9. klasses elever står lige nu overfor at skulle tage det næste skridt. Derfor inviterer ZBC den 6. februar til Åbent hus, hvor både de unge og forældre kan blive klogere på mulighederne, se skolen og høre om de mange muligheder 10. klasse på ZBC giver.
Studieretninger
Det særlige ved at gå i 10.klasse på ZBC er, at eleven kan vælge mellem fire studieretninger:
1. EUD10 er for eleven, som måske har behov for at hæve karakterniveauet, eller generelt et år mere.
2. EUX10 er for eleven, der allerede har niveau til at starte på en erhvervsuddannelse eller gymnasie, men gerne vil have et fagligt forspring.
3. Erhvervslinjen er for eleven, der gerne vil have et skoleår, som kombinerer både skole og praktik.
4. Gymnasielinjen passer til eleven, der drømmer om gymnasiet og gerne vil forberede sig.
Fælles for alle linjer er, at de tilbyder et helt år, hvor eleven danner stærke sociale bånd, har spændende valgfag og sjove aktiviteter.
Tid og sted
Åbent Hus på ZBC 10 Ringsted finder sted torsdag d. 6. februar på Ahorn Allé 3-5, 4100 Ringsted mellem klokken 17:00-20:00
Se mere på ZBC’s hjemmeside https://www.zbc.dk/skolerne/ringsted/10-klasse/.
