Gør en god gerning, og hjælp udsatte børn i Syrien. Sådan lyder budskabet, når DR og en række samarbejdspartnere engagerer landets børn i den gode sags tjeneste. Når et barn gør en god gerning, giver Novo Nordisk Fonden 20 kroner til Danmarks Indsamling. Gerninger kan registreres online, eller du kan komme forbi Ringsted Bibliotek og få registreret din gode gerning.
Luft din nabos hund, saml skrald omkring din skole, eller hjælp din træner med at pumpe bolde. Det er opfordringen, når Ramasjang, Ultra, DR Lær, FDF, Friluftsrådet og landets biblioteker samler ind til Danmarks Indsamling 2022 sammen med de yngste danskere – en tilbagevendende hjælpeaktivitet, der hidtil har engageret tusindvis af landets børn.
Der er altså masser af muligheder for at gøre gode gerninger – store som små – der både spreder glæde herhjemme, og samtidig gør en verden til forskel for udsatte børn og unge i Syrien.
Du registrerer din gode gerning ved at udfylde et Gode Gerninger-bevis, som du finder på Ringsted Bibliotek eller henter via dr.dk/godegerninger.
På ringstedbib.dk kan du læse mere om Danmarks Indsamlingen.