Bedemand Berner
Nørregade 43
4100 Ringsted
57 61 22 39
berner@bedemand-berner.dk

Bedemand Berner på Facebook

Din lokale begravelsesforretning
Det er heldigvis sjældent, man oplever, at en kær ven eller et elsket familiemedlem falder bort. Men når det sker, er det rart at professionelle kan tage sig af de praktiske gøremål. Der er mange detaljer at holde styr på, og meget der skal koordineres, så alt sker efter planen. Det kan være en stor byrde at stå med i en svær tid.

Begravelsesforretningen i Ringsted har tæt ved 25 års erfaring på området og kan dermed skabe de bedste forudsætninger for en god afsked med de afdøde. Ringsted Begravelsesforretning – Lizzi & Per Christensens Eftf. – er én af mange afdelinger under Bedemand Berner.

Ring døgnet rundt
Du kan ringe til bedemændene hos Ringsted Begravelsesforretning døgnet rundt på tlf. 57 61 22 39. Mange af de efterfølgende samtaler foregår ude i hjemmene, men du er også meget velkommen til at mødes med bedemanden i butikken på Nørregade.

Der er mange måder at sige farvel på. Bedemand Berner i Ringsted kan arrangere alt fra den enkle bisættelse til den mere omfattende begravelse.

Hjælp til svære beslutninger
Begravelsen/bisættelsen skal som hovedregel finde sted senest otte dage efter dødsfaldet. Efter ceremonien er der tradition for, at kisten bæres til rustvognen eller graven. Kisten er forsynet med bærehåndtag. Men kisten kan også blive stående i kirken, hvorefter Bedemand Berner sørger for den videre transport. Det er ikke altid, de efterladte er i stand til at bære kisten. Din lokale bedemand kan hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning.

Hvis afdøde ikke er medlem af Folkekirken, er præsten ikke forpligtet til at medvirke ved højtideligheden. Nogle præster medvirker dog under alle omstændigheder, så det er værd at spørge om.

En smuk ramme om en værdig afsked
Ønskes et gravsted på en af Folkekirkens gravsteder kan Bedemand Berner hjælpe med information om fredningsperioder, anlæg og priser, der varierer betragteligt. Hvis der ikke er pårørende til at besøge og vedligeholde gravstedet, kan det være en god løsning at sætte urnen eller kisten i ”De ukendtes fællesgrav”.

Nogle ønsker en borgerlig begravelse/bisættelse, og i de tilfælde kan Bedemand Berner i Ringsted bidrage med en række ideer til en alternativ løsning. Såvel en borgerlig som en kirkelig begravelse/bisættelse skal ifølge Bedemand Berners overbevisning være en smuk ramme om en værdig afsked.

Kontakt Bedemand Berner


sølvpartner