JKE Design Ringsted 
Roskildevej 233 – Benløse
4100 Ringsted
Tlf. 57 61 27 97

300 m2 køkkenoplevelser
Skal du have et nyt køkken, eller har du brug for inspiration til hvordan du kan opdatere dit gamle køkken, skal du kigge ind hos JKE Design Ringsted. Her finder du de nyeste opfindelser inden for køkkenindretning i det kæmpe showroom, hvor du kan gå rundt i dit eget tempo og samle ideer. Har du brug for hjælp, træder konsulenterne til.

Og du får brug for hjælp, for valgmulighederne er nærmest uendelige; her er køkkendesign for enhver smag fra det klassiske og rustikke til det minimalistiske. Indehaver Michael Bøgeriis hjælper med at klarlægge jeres behov og finde de optimale løsninger fra bordplader til greb. Et køkken skal ikke bare se godt ud, det er et leverum, hvor hele familien og dens gæster skal trives til hverdag og fest.

Boligens hjerte
Uanset om man er single, par, børnefamilie eller storfamilie, er køkkenet ofte hjemmets mest brugte rum. Det er meget mere end et værksted for madlavning, det er også her vi spiser, snakker, laver lektier, klipper julepynt, hører musik, ser tv osv. I “gamle dage” var køkkenet gemt væk sammen med husmoderen eller -assistenten. I dag er det hjemmets multifunktionelle kommandostation, og det er ofte her man modtager gæster. Alt er tilladt; hvem siger klaveret skal stå i stuen, hvis der er plads i køkkenet?

Nytænkning
Alle disse mange funktioner har ikke gjort det nemmere at planlægge, hvordan køkkenet skal designes. I gamle dage var køkkenkonsulenter meget optaget af effektivisering – den såkaldte arbejdstrekant. I dag er antallet af skridt mellem køleskab, køkkenvask og komfur mindre vigtig – der er mange andre hensyn at tage.

JKE Design hjælper dig, uanset om du skal indrette 10 eller 100 m2, og du kan få hjælp til alle boligens rum: Badeværelse, bryggers, vaskerum, entré, stue – ja, alle steder hvor du har brug for stilrene opbevaringsløsninger. Vælger du samme låge til både køkken, bad, soveværelse og børneværelser, skaber du designmæssig sammenhæng i hele hjemmet.

Du kan få et gratis og uforpligtende og gratis møde om nyt køkken, bad eller garderobe. Book et møde med en konsulent. 

Det anbefales at kigge i kataloget fyldt med indretningsideer og de nyeste tendenser.

Går du rundt med uopfyldte køkkendrømme, kan det anbefales at synes godt om JKE Design Ringsted på Facebook. Her kan du hente inspiration om de allernyeste tendenser og deltage i konkurrencer.

Foto: JKE Design


sølvpartner