Scheibel Tæpper
Haslevvej 24d
4100 Ringsted
Tlf. 57 61 00 73

Søren Scheibel
Søren Scheibel

Stilfulde og hyggelige tæpper
Med et nyt tæppe kan du med få midler skabe en helt ny stemning i et rum. Tæpper signalerer hygge, de giver en bedre akustik og temperatur, og så kan de give indretningen et æstetisk løft. Tæpper fås i utallige udformninger, så du kan sagtens finde et, der understreger lige din boligstil. Nogle foretrækker et afdæmpet tæppe, der virker som en neutralt lærred, hvorpå du kan “male” med farverige møbler og nipsgenstande. Andre ønsker, at tæppet er rummets blikfang. Så skal du vælge et tæppe med wow-faktor – f.eks. med et markant mønster eller stærke farver.

Utallige valgmuligheder
Når du vælger tæppe, skal du træffe en lang række valg om både æstetik og funktion. Hvor nemt skal det være at gøre rent? Hvor længe skal det holde? Vil du mixe løse tæpper eller gå hele vejen med et stort væg-til-væg tæppe? Lang eller kort luv?

Alle valg har fordele og ulemper. Eksempelvis kan man sige, at jo længere luv, jo hyggeligere er tæppet, men måske også mere besværligt at støvsuge/banke? Nogle tæpper er så langluvede, f.eks. fåreskind, at de lige så fint kan drapere en sofa eller ottoman, som pryde gulvet.

Store og små tæpper
I moderne huse, hvor der ikke er så mange indre vægge, bruges store løse tæpper bevidst til at afgrænse forskellige funktioner. F.eks. sofamøblementet i stuen, hvorved det opfattes som et rum i rummet. Et håndtuftet eller håndknyttet tæppe i uld eller sisal er et tæppe i topkvalitet, der lægger en god bund under smukke loungemøbler.

Små tæpper er også meget populære: En solid dørmåtte er en nødvendighed i et klima som det danske. En løber i en gang afdæmper lyden af skridt og gør det rarere at gå barfodet. En bademåtte er god at have i nærheden af badekar og bruser, især hvis der ikke er gulvvarme. Små runde tæpper kan strøs omkring i børneværelset – børnene vil more sig med at hoppe fra tæppe til tæppe.

Bredt sortiment og grundig rådgivning
Du kan få tæpper i naturfibre, kunstfibre eller begge dele, og materialet har stor betydning for funktionen. Hos Scheibel Tæpper får du god rådgivning om alt fra rengøringsvenlighed til skridsikkerhed. Den velassorterede tæppeforretning på Næstvedvej fører tæpper fra bl.a. Fletco Tæpper, Egetæpper, Hammer Tæpper, Meltex, Bentzon Carpets og Kilroy Indbo. Det varierede sortiment sikrer, at der er noget til ethvert behov; fra den eksklusive investering til brug-og-smid-væk tæppet.


sølvpartner