AffaldPlus
Ringsted Genbrugsplads
Møllevej 14
4100 Ringsted
Tlf. 57 61 76 70
E-mail: rigbp@affaldplus.dk

affaldplus ringstedÅbningstider
Mandag – fredag: 08.00 – 18.00
Lørdag – søndag: 09.00 – 17.00

Åbningstider på helligdage. 

Kom af med dit affald
På Ringsted Genbrugsplads kan du komme af med dit affald. Det anbefales at sortere affaldet hjemmefra, da affaldet skal i forskellige containere: glas, tøj, plast, papir, træ, metal, jord, beton, haveaffald, småt brændbart osv. Det affald, der kan komme i sække, skal afleveres i klare sække.

I sorteringsvejledningen kan du beskrive dit affald og derefter få at vide, hvor du skal aflevere det.

Her kan du se sorteringsvejledning, åbningstider og oversigtskort, der gælder for Ringsted Genbrugsplads.

affaldplus2Moderniseret genbrugsplads
Ringsted Genbrugsplads drives af AffaldPlus, der også driver genbrugspladser i Faxe, Slagelse, Sorø, Vordingborg og Næstved, hvor hovedkvarteret ligger. AffaldPlus’ bestyrelse består af to medlemmer fra byrådet/ kommunalbestyrelsen i hver af de seks kommuner. Der vælges en ny bestyrelse, når der er kommunalvalg hver fjerde år.

I 2010 overtog AffaldPlus Ringsted Genbrugsplads og udvidede både pladsen og åbningstiderne betragteligt. I dag er der bl.a. flere nedsænkede containere og bedre mulighed for at aflæsse haveaffald. Udover forbedrede kørselsforhold og skiltning er håndteringen af farligt affald blevet moderniseret. Der er opsat LED-belysning og solcelleanlæg på taget af de nye bygninger.

Den ombyggede Ringsted Genbrugsplads blev indviet i 2012. 300-400 mennesker deltog i indvielsen, der blev fejret med taler, underholdning, konkurrencer og grillpølser.

Hvad sker der med affaldet?
Borgere og virksomheder har adgang til at benytte alle AffaldPlus’ genbrugspladser. Man kan aflevere mere end 30 forskelllige typer affald fra haveaffald og papir til kemikalier og genanvendeligt pvc. Herefter sørger AffaldPlus for, at ressourcerne i affaldet udnyttes bedst muligt og ikke skader miljøet. Forbrændingsanlægget i Næstved forbrænder ca. 115.000 ton affald om året. Ved afbrændingen produceres el og varme. Forbrændingen producerer desuden en rest i form af slagger, som efter sortering anvendes til vejbygningsformål. Endvidere genanvendes en del af affaldet direkte via genbrugsbutikker og loppemarkeder.