Første spadestik tages på Roskildevejsprojektet fredag d. 22. april.

Anlægsarbejdet på Roskildevej starter kort før påske 2022. For at sætte ramme om projektet, åbner Ringsted Kommune med et event for alle, hvor borgmesteren på traditionel vis tager det første spadestik.

Eventen finder sted fredag d. 22. april kl. 12.30-16.00 på Roskildevej ved siden af Møbelland. Der vil være taler fra bl.a. vores borgmester Henrik Hvidesten. Til eventen kan du få mere information om projektet herunder klima, trafik og sanering, se etapeplaner og du kan tage en snak med projektgruppen, entreprenør og/eller rådgiver, som også vil være til stede.

Vi byder på mad og drikke fra det lokale erhverv.

Klima-, trafik-, byrum- og saneringsprojekt i ét

Projektet er et synergiprojekt i samarbejde mellem Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning. Det omfatter kloakseparering af Roskildevej, klimatilpasning, byrumforskønnelse og trafiksanering.

En gevinst ved et klimatilpasningsprojekt som det aktuelle er, at det giver mulighed for at skabe et nyt byrum i og omkring Roskildevej.

 

Visualisering af den nye Roskildevej