Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet 2022/06/16 til 2022/06/28.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Blottede sig for teenagere – Signalet, Ringsted

Kl. 18.29 anmeldte to teenagedrenge fra Ringsted, at en mand offentligt stod og onanerede.
Politiet kørte straks til området og fik kontakt til en 35-årig mand fra Polen, som blev anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse over for de to teenagere på 17 og 18 år, mens han stod ved en bænk på en offentlig sti i området.

Den polske mand blev løsladt efter afhøring til sagen, som han nu kan forvente at høre mere til, når den skal afgøres. Politiet underrettede den 17-åriges forældre om sagen, ligesom den sociale døgnvagt i Ringsted kommune blev underrettet.

Beruset mand på stationen – Jernbanevej, Ringsted

Kl. 16.09 fik politiet en henvendelse fra BaneDanmark, hvis personale var bekymret for en mand, der gik rundt i spirituspåvirket tilstand på togstationen. Til sidst havde manden lagt sig på en perron, men meget tæt på perronkanten, så Bane Danmark var bekymret for mandens sikkerhed.
Politiet fik på stationen kontakt til en 35-årig mand fra Midtjylland, som både var lidt ked af det, men også påvirket af spiritus. Han blev dog skønnet i stand til at klare sig selv, så politiet fik ham sat på et tog mod Slagelse, hvor han kendte nogen, der tidligere havde hjulpet ham i en tilsvarende livssituation.

Indbrud i perioden

Giesegårdsvej, Gørslev, Ringsted

Foto:ABW