Lav et stamtræ, spil et brætspil og gå en tur i byen. Der er noget til hele familien i uge 7. Gå på opdagelse i slægtens historie og lav et stamtræ. Børn og deres voksne bliver guidet i at gå på opdagelse i deres egen historie af arkivets slægtsforskningsekspert og en museumsformidler.

Vi skal være kreative og tegne, klippe og skrive til stamtræet og børnene kan tage deres stamtræer med hjem.

Vi lover dog ikke, at stamtræet bliver fuldkommet i mange slægtled tilbage, da det tager mere end den tid, vi er sammen på. Der er begrænset antal pladser, så det er en fordel at købe billet på forhånd via bit.ly/slægtforbørn. Resterende billetter sælges i døren. Velegnet for børn over 9 år. Børn kun ifølge med voksen. Slægtsforskning for børn er den 13. og den 15. februar, begge dage enten kl. 10-12 eller kl. 13-15.

7-9-13 – du er brikken i spillet

Vær selv brikken i et spil, hvor spilleplade og forhindringer er i naturlig størrelse. Kast en terning og gå så mange felter, som terningen viser. De uheldige kan blive sendt tilbage til start, og de heldige kan springe felter over og komme først i mål. Det hele har noget at gøre med overtro og mørkets væsener. Spillet er velegnet for 3-8 spillere i alle aldre og det varer ca. 15 minutter. Der er adgang til spillet i museets åbningstid, når entrebillet er betalt, og det er helt okay at spille det flere gange. Byvandring med værtshushistorier den 15. februar kl. 14-16

Omkring år 1900 havde Ringsted 36 hoteller, restauranter, gæstgiverier, beværtninger og andre udskænkningssteder med alkoholbevilling.

Ill.: 0268. Tekst: Er det farligt at kravle under en stige? Få svaret i 7-9-13-du er brikken i spillet. Foto: Museum Vestsjælland.

Kom med på en byvandring, hvor vi går forbi nogle af dem og får historier om, hvem der ejede eller bestyrede de festlige steder og om livet derinde som gæst. Ruten går fra Ringsted Station via Næstvedvej og ind i Sct. Hansgade. Herfra videre over Torvet, en smut i Sct. Bendtsgade for at slutte et stykke ude i Nørregade. Bemærk: Turen starter og slutter ikke samme sted. Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk.

Museumshunden Vimse

Gå på opdagelse i Ringsted Vindmølle med museumshunden Vimse, der viser vej til de vildeste ting. Det er ting, der er enten er meget gamle eller har en hel speciel historie. Vimse fortæller historien om tingen i børnehøjde. Vimse er især velegnet til børn fra 4 til 10 år. Det er gratis at gå rundt med Vimse, når entrébillet er betalt. Vimse er altid tilgængelig i museets åbningstid, uanset om det er i skoleferierne.

Jagten på Ringsteds Historie

I pakken med Jagten på Ringsteds historie er et bykort og en udførlig vejledning til en byvandring i eget tempo med overraskende indhold og quiz til hele familien. Turen rundt i byen er en appetitvækker til at jagte nye historier om noget, man ikke vidste i forvejen. Følg kortet og stop op ved de punkter, der er markeret. Her er nemlig små fortællinger om stedet og en quiz, som familien kan løse sammen. Når hele turen er gået og alle quizspørgsmål er løst, er kodeordet klaret. Der er præmier til det rigtige kodeord. Turen rundt i byen inkl. quiz tager 1-1½ time. Den er velegnet til mindre grupper. Køb Jagten på Ringsteds historie på Ringsted Museum og Arkiv i museets åbningstid, og så er det helt op til jer selv, hvornår I går turen.