En gul kylling der titter op af en æggeskal eller en påskehare med en kurv fyldt med påskeæg. Der er rig mulighed for at lave fine påskeperleplader, når der er perlepladeworkshop i børnebiblioteket torsdag den 30. marts fra 16-17.30.

Biblioteket stiller både perleplader, skabeloner og en masse flotte perler i alle påskens farver til rådighed, ligesom der vil være mulighed for at stryge sine perleplader, så de kan komme med hjem og pynte i påskeferien.

Perlepladeworkshoppen er for børn fra 5 år og deres forældre, bedsteforældre eller andre voksne. Det er gratis for alle deltagende, og man behøver ikke komme på et bestemt tidspunkt, men kan gå til og fra som det passer.

 

Foto: www.unsplash.com