Mere end 60 virksomheder er allerede tilmeldt job- og uddannelsesmessen i Ringsted Kongrescenter tirsdag den 18. april, kl. 09.30 – 11.30. Her kan du blive præsenteret for mange konkrete job- og uddannelsesmuligheder.

Arbejdsmarkedscentret i Ringsted Kommune holder Job- og uddannelsesmesse den 18. april 2023 i Ringsted Kongrescenter. Virksomhederne har konkrete jobs med på messen og ser frem til at møde en masse kvalificerede ansøgere.

Virksomhederne mangler kvalificeret arbejdskraft og uddannelsesinstitutionerne ønsker deltagere på deres uddannelser. Job- og uddannelsesmesse Ringsted 2023 er derfor et godt sted og en god markedsføringsplatform for interessenterne.

Vi byder også de ukrainske flygtninge velkommen på messen. De vil her få mulighed for at møde det lokale danske arbejdsmarked og dermed få indsigt i en af mulighederne for at blive matchet til job.  

Job- og uddannelsesmesse Ringsted 2023 er med til at sikre den korteste og mest direkte vej til virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne. De besøgende på messen får stor mulighed for at få netop den kontakt til de virksomheder, som den enkelte prioriterer.   

De fleste brancher er repræsenteret og uddannelsesinstitutionerne dækker et meget bredt udvalg af uddannelsesmuligheder både teoretiske og mere praktiske samt en kombi-uddannelse, hvor der både er en del teori, men også er praktisk orienteret.

”Vi håber på rigtig mange besøgende kigger forbi messen. Ledige borgere i Ringsted Kommune bliver indkaldt til at deltage på messen og alle andre fra hele Sjælland er yderst velkomne,” oplyser Emil D. H. Dominiak fra Arbejdsmarkedscentret i Ringsted Kommune.

Læs meget mere på www.jobmesse.ringsted.dk.

Foto: ABW