Lørdag fortsætter arbejdet med at hænge den nedrevne køreledning op igen. Vi har endnu ingen prognose for hvornår vi igen kan køre tog.

Og indtil da kan vi ikke køre med tog mellem Ringsted og Slagelse. Vi kører med Togbusser i stedet for. Nogle af dem kører via Sorø.
Rejser du mellem København og Slagelse/Korsør/Fyn/Jylland skal du med Togbus mellem Ringsted og Slagelse. Du må regne med minimum en time forlænget køretid.

Herudover giver det disse ændringer i togtrafikken:

InterCitytogene fra Aalborg/Aarhus kører til Slagelse, hvorfra de returnerer mod Fyn og Jylland.
Og InterCitytogene kører igen mellem Ringsted og Københavns Lufthavn.

Lyntogene kører kun mellem Odense og Aarhus/Aalborg. De er aflyst mellem Odense og København.
Der kører ingen InterCitytog til/fra Esbjerg. De er helt aflyst. Benyt regionaltogene mellem Esbjerg og Fredericia.

To tog til Hamborg er aflyst mellem København H og Odense. Det er fra København H kl. 7.03 og 11.01. Der kører i stedet for Togbusser fra København H til Flensborg, hvorfra man kan komme videre med regionaltog til Hamborg.

Her holder Togbusserne

Ringsted Busterminalen ved stationsbygningen
Sorø Foran stationen (Stationspladsen)
Slagelse Busterminalen (Ndr. Stationsvej)

København H Banegårdspladsen (udgang mod Vesterbrogade)
Nyborg Forpladsen ved stationen

Du kan med fordel slå op i Rejseplanen, inden du tager afsted.

Rejsetidsgaranti
Er du mere end 30 minutter forsinket, træder DSBs Rejsetidsgaranti i kraft. Du kan søge om kompensation for din billet på DSBs hjemmeside.

Pladsbillet
Du kan få ubenyttede pladsbilletter til indeværende billetdøgn refunderet uden gebyr.

Orange-billet
Hvis du rejser på Orangebilletter, kan du rejse på andre afgange i indeværende døgn. Du kan få ubenyttede billetter til indeværende billetdøgn refunderet uden gebyr. Dette gælder også Orange-billetter.

Rejsekort
Hvis du bliver forsinket på grund af ovenstående, og rejsen derved bliver dyrere, så kan du henvende dig til Rejsekort Kundecenter via denne kontaktformular.

Kilde: DSB

Foto: ABW