Sct. Bendts Kirke er blandt Skandinaviens største ældste kirker af mursten. Den blev påbegyndt af Kong Valdemar den Store til ære for hans dræbte og helgenkårede far, Knud Lavard.
På omvisningen vækker vi kirkens historie til live med fortællinger om det ældste Ringsted og møntprægning på byens kongsgård i vikingetiden.

Hør om Valdemar den Store og hans kloster- og kirkebyggeri, om kirkens helgen Knud Lavard og om dronning Dagmar, som begge er begravet i kirken. Få også historier om de øvrige kongegrave. Vi slutter af med et besøg i kirkens museum, som indeholder fund fra kongegravene, blandt andet Dronning Berengarias sorte fletning.

Hør historierne

Hvornår: Mandag den 8. maj kl. 17.00 -18.30.

Mødested: Sct. Bendts Kirkes P-plads, Sct. Bendtsgade 9, Ringsted.
Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via: vestmuseum.billetexpressen.dk

Foto: Sct. Bendts Kirke