Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet 2024/01/15 til 2024/01/23.
Butikstyve sigtet for flere forhold – Nørretorv, Ringsted
Kl. 16.20 tilbageholdt personalet i en dagligvarebutik to mænd på 22 år og 24 år fra Marokko, som havde passeret sidste betalingsmulighed uden at betale for en pakke fiskefilet, to sodavand og en energidrik. Politiet blev tilkaldt, og under visitationen fandt patruljen de to mænd i besiddelse af flere tøjgenstande med prismærker på. Patruljen undersøgte forholdet, og den tøjbutik, som varerne stammede fra, beliggende på Klosterparks Alle i Ringsted, oplyste, at de havde fået stjålet tøj, der svarede til det tøj, de to mænd var i besiddelse af. De to mænd blev sigtet for tyverierne, og sagerne blev afgjort med en bøde på stedet.
Færdselsuheld – Holbækvej, Ringsted
Kl 23.16 kom der melding om et færdselsuheld. En bil skulle ligge på siden og føreren, en yngre kvinde, kunne ikke komme ud. Der blev sendt politi og ambulance til stedet og det lykkedes at få kvinden ud. Hun slap fra uheldet uden alvorlige skader.
Narko og spirituskørsel – Holbækvej, Ringsted
Kl. 19.37 sigtede og anholdt en patrulje en 30-årig mand fra Litauen ved en tankstation i Benløse. Han blev stoppet rutinemæssigt, men blæste alkometeret over det tilladte en en narkometertest viste positiv for kokain. Han fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Manden havde adresse i Ringsted, og han vil senere høre mere i sagen fra politiet.
Narkokørsel, hash og økser – Køgevej, Ringsted
Kl. 17.17 stoppede politiet rutinemæssigt en 30-årig mand fra Slagelse Kommune. Han viste sig at være en del på samvittigheden, da han slet ikke burde sidde bag rattet af en bil. Den 30-årige var nemlig frakendt sin førerret i 10 år som følge af flere tidligere sager om narkokørsel.
Ved dagens kontrol blev han i en narkometertest testet positiv for euforiserende stoffer, så han blev anholdt for at få udtaget en blodprøve. I bilen fandt betjentene desuden en smule hash og to økser, som han ikke havde et anerkendelsesværdigt formål til at besidde. De ulovlige ting blev beslaglagt og han blev sigtet for narkokørsel i frakendelsestiden, for overtrædelse af våbenloven og lov om euforiserende stoffer.
Efter at have fået udtaget blodprøven blev han løsladt, men når resultatet kommer vil han høre mere om sagernes videre gang.
Udlændingekontrol – Ringsted
Kl 15.00 var politiets udlændingeafdeling på kontrolbesøg på en massageklinik i Ringsted. På stedet traf politiet en 48-årig thailandsk kvinde, der arbejdede på stedet, selvom hun kun havde arbejdstilladelse i Polen. Kvinden fik en bøde på 3000 kroner og er anbragt i arresthus, indtil hun kan udsendes af landet.
Indbrud i Perioden
Fredensvej, Benløse, Ringsted
Amtstue Alle, Ringsted