Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet 2024/02/26 til 2024/03/05.
Brand i affaldscontainer – Brogade, Ringsted
Kl. 05.09 søndag morgen kom et alarmopkald om brand i en container i en baggård i Brogade. Politi og brandvæsen kørte til stedet hvor beboeren i en opgang tæt ved blev evakueret, da containerne stod tæt på bygningen. Brandvæsnet gik i gang med at slukke branden, og der blev tilkaldt ambulancer til at tilse en beboer, som havde indåndet røg. Der var ikke behov for at personen skulle tilses på sygehuset.
Efter omkring en time var ilden begrænset, så der ikke længere var risiko for spredning. Beboerne fik herefter lov til at komme hjem i seng igen. Politiet optog rapport for at forsøge at fastslå brandårsagen. Der blev ikke fundet tegn på at branden var påsat, men politiet brandefterforskere skal nu undersøge branden nærmere.
Søndag-mandag
Butikstyv stoppet – Klosterparks Alle, Ringsted
Kl. 16.24 blev en 26-årig mand tilbageholdt af personalet i en butik, da han forlod butikken uden at betale for en trøje, som han havde gemt under sin jakke. Butikken havde intet erstatningskrav, da de fik blusen tilbage. Manden blev sigtet for tyveri, og han kan forvente at høre nærmere på et senere tidspunkt.
Færdselsuheld – Bragesvej, Ringsted
Kl 19.03 skete der et færdselsuheld, da en personbil ført af en 41-årig mand fra Ringsted i en rundkørsel ramte en 65-årig mand fra Skælskør, der til fods var på vej over en fodgængerovergang. Den 65-årige røg op på kølerhjelmen og derfra ned på vejbanen, men det ser ud til, at der ikke skete nogen alvorlig personskade ved uheldet.
Løj om sin identitet – Jernbanevej, Ringsted
Kl 21.00 blev politiet tilkaldt til et tog på Ringsted Station, da DSB stod med en mand, der havde kørt i tog uden billet. Der var mistanke om, at manden havde forsøgt at lyve om sin identitet. Det viste sig da også, at den 16-årige unge mand fra Falster havde forsøgt at vise et sygesikringskort tilhørende hans 14-årige lillebror. Han sigtes nu for falsk anklage, da hans forsøg på at snyde sig fra kontrolafgiften kunne have kastet mistanken på hans lillebror uden grund.
Påvirket bilist – Nørregade, Ringsted
Kl 03.36 standsede politiet en personbil ført af en 17-årig ung mand fra Ringsted, da der var mistanke om, at han var påvirket af stoffer. Den unge mand nægtede, men blev sigtet for at køre i påvirket tilstand og blev efterfølgende kørt hjem af patruljen.
Hastighed – Roskildevej, Ringsted
Kl 17.13 målte færdselspolitiet med laser en 34-årig mand fra Ringsted til at køre med 85 km/t i en byzone. Han kan nu se frem til en frakendelse af kørekortet.
Kl 17.35 var den gal igen, da en 50-årig mand blev set af patruljen køre i varebil, mens han talte i mobiltelefon. Det viste sig samtidigt, at manden ikke havde generhvervet sit kørekort og at han samtidigt var påvirket af alkohol væsentligt over det tilladte. Ejeren af bilen kan nu se frem til en sigtelse for at have lånt sin bil ud til en person uden gyldigt kørekort.
Indbrud i Perioden
Stestrupvej, Store-Merløse, Ringsted
Kastrupvej, Ringsted
Køgevej, Ringsted