Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet 2024/03/04 til 2024/03/12.

Brand i affaldscontainer – Brogade, Ringsted

Kl. 05.09 søndag morgen kom et alarmopkald om brand i en container i en baggård i Brogade. Politi og brandvæsen kørte til stedet hvor beboeren i en opgang tæt ved blev evakueret, da containerne stod tæt på bygningen. Brandvæsnet gik i gang med at slukke branden, og der blev tilkaldt ambulancer til at tilse en beboer, som havde indåndet røg. Der var ikke behov for at personen skulle tilses på sygehuset.

Efter omkring en time var ilden begrænset, så der ikke længere var risiko for spredning. Beboerne fik herefter lov til at komme hjem i seng igen. Politiet optog rapport for at forsøge at fastslå brandårsagen. Der blev ikke fundet tegn på at branden var påsat, men politiet brandefterforskere skal nu undersøge branden nærmere.

Søndag-mandag

Butikstyv stoppet – Klosterparks Alle, Ringsted

Kl. 16.24 blev en 26-årig mand tilbageholdt af personalet i en butik, da han forlod butikken uden at betale for en trøje, som han havde gemt under sin jakke. Butikken havde intet erstatningskrav, da de fik blusen tilbage. Manden blev sigtet for tyveri, og han kan forvente at høre nærmere på et senere tidspunkt.

Narkohunde fandt hash – Ringsted

Kl 09.30 var en narkohund fra politiet sammen med lokalpolitiet på besøg på en uddannelsesinstitution i Ringsted. Hunden markerede på en 17-årig ung mand fra Ringsted og på ham fandt politifolkene seks skarpe patroner og et kontantbeløb, der var større end hvad folk normalt går rundt med. Desuden havde han en bilnøgle på sig, som viste sig at tilhøre en personbil parkeret i nærheden lejet af en 18-årig ung mand fra Ringsted. Han blev derfor afhentet i sit klasseværelse men havde dog ikke noget på sig, som han ikke måtte have. I bilen blev der til gengæld fundet 100 gram hash og en kniv med hashrester på. Begge blev derfor sigtet for lov om euforiserende stoffer mhp videresalg. Den 17-årige desuden sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Udenlandsk butikstyv – Klosterparks Alle, Ringsted

Kl. 16.44 tilbageholdt en vagt en udenlandsk butikstyv i Ringsted Outlet, som blev voldsom ved tilbageholdelsen. Den 44-årige mand fra Rumænien var blevet så voldsom over for vagten, at han havde foretaget civil anholdelse og lagt tyven i håndjern.

Patruljen kom frem og overtog den anholdte, som stadig var opfarende og usamarbejdsvillig. Han var iført et par sko, som han havde stjålet i Nike butikken til en værdi af 1049 kr. Hans ting blev gennemgået, hvor der i en rygsæk blev fundet parfumer stjålet fra Matas i Ringstedet til en værdi af 4787 kr , og to par sko fra Sport 24 til en værdi af 900kr.

Nikeskoene var brugt og kunne derfor ikke returneres til butikken, som derfor havde et erstatningskrav. De øvrige tyvekoster blev leveret tilbage til forretningerne.

Den 44-årige mand blev taget med til politistationen, hvor han blev afhørt med tolk. Sagen blev juridisk vurderet, hvor der ikke blev fundet grundlag for at fremstille den 44-årige, som derfor blev løsladt, men vil få afgjort sin sag senere.

Indbrud i Perioden

Køgevej, Ringsted