Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet 2025/02/24 til 2025/03/04.
Blufærdighedskrænkelse – Tværalle, Ringsted
Kl 17.13 kørte politiet til et bibliotek, hvor en mand skulle sidde og udviste uanstændig opførsel ved at røre ved sig selv, mens han kiggede ind i bibliotekets børneafdeling. Politiet traf en 30-årig lokal mand på stedet, som erkendte. Han blev sigtet for blufærdighedskrænkelse.
Færdselsuheld – Haslevvej, Ringsted
Kl 06.39 skete der et færdselsuheld, hvor en 21-årig mand fra Sorø kom kørende mod syd, da han for sent bemærkede, at en forankørende bil holdt stille. Den var ført af en 29-årig mand fra Frederikssund. Den 21-årige forsøgte at undvige, men ramte den 29-åriges bil på bagskærmen og fortsatte derefter over i den modgående vejbane, hvor han ramte frontalt ind i en modkørende bil ført af en 59-årig kvinde fra Karise. Den 21-årige og den 59-årige blev begge kørt til behandling på sygehuset. Kvinden var alvorligt tilskadekommen efter uheldet. En bilinspektør blev tillkaldt for at undersøge omstændighederne nærmere.
Mand tog kontanter fra kasseapparat – Jyllandsgade, Ringsted
Kl. 20.30 modtog politiet en anmeldelse om tyveri. En mand havde indfundet sig i en dagligvarebutik, hvor han ved kasselinjen rakte ind over kassen og stjal flere bundter med 100- og 200-kronesedler, i alt 5000 kr., hvorefter han forsvandt fra stedet til fods.
Manden beskrives som:
20-30 år, brun i huden, tatovering på den ene kind under øjet på størrelse med en 2-krone, dansktalende. Han var iført en grøn hættetrøje med teksten “Le Baiser” og sort jakke, sorte bukser og sorte sko med hvid sål og tre hvide striber på siden, formentlig af mærket Adidas.
Kontakt politiet på 114, hvis du har oplysninger i sagen.
Mistanke om butikstyveri – Klosterparkvej, Kalundborg (Ringsted)
Kl 14.48 fik politiet anmeldelse om, at en smykkeforretning i Kalundborg netop havde haft besøg af to personer, som personalet mistænkte for at have begået butikstyveri i en anden smykkeforretning i Ringsted i tirsdags, hvor der blev stjålet en guldring. De var nu gået fra forretningen, men en af de ansatte fulgte efter og så, hvilken bil, som de satte sig ind i. Flere patruljer blev sendt til området og fik kort efter standset bilen på Klosterparkvej.
I bilen befandt sig en 30-årig kvinde, en 49-årig mand og en 25-årig mand, alle rumænske statsborgere. Den ene af dem havde indrejseforbud og fremstilles i grundlovsforhør i løbet af fredag. Efterforskningen af tyverisagen fra Ringsted fortsætter imens.
Mand fik frarøvet taske – Jernbanevej, Ringsted
Kl. 16.12 anmeldte en 54-årig mand fra Ringsted, at han omkring kl. 12.30 havde fået taget sin taske, mens han ventede på bussen ved Ringsted Station omkring kl. 12.30. Tasken stod på jorden ved siden af ham, da to unge mænd henvendte sig til ham.
De beskrives som:
A: Mand, 15-20 år, 190-200 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk, Iført: Sort jakke
B: Mand, 15-20 år, 175-185 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Iført: Hvid jakke
A skubbede den 54-årige mand i brystet, hvilket fik ham til at træde tilbage. I mellemtiden tog B hans taske, og de unge mænd løb herefter fra stedet.
Politiet efterforsker nu sagen og indhenter overvågningen fra stationen. Vidner, som så det røveriske forhold på stationen bedes ringe til politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Indbrud i Perioden
Volden, Ringsted (2 stk)