Hvis du er i tvivl, om der er sket fejl i dit forløb, som kan have ført til en benamputation, vil Region Sjælland opfordre dig til at klage eller søge erstatning.

Muligheder for at klage eller søge erstatning

Du har mulighed for at klage over den sundhedsfaglige behandling, som du har fået i forbindelse med dit forløb f.eks. hos din egen læge eller på et sygehus.

Du klager til Styrelsen for Patientklager via https://www.borger.dk/sundhed-og-sygdom/Klage-over-sundhedsvaesenet/Klage-over-sundhedsfaglig-behandling

Som patient har du også mulighed for at søge erstatning, hvis du tror der er sket en fejl i din behandling.

Du søger erstatning via www.patienterstatningen.dk​

Muligheder for hjælp og vejledning

Er du i tvivl, om der er begået fejl i dit behandlingsforløb, eller har du brug for hjælp og vejledning, kan du også kontakte Region Sjællands uafhængige patientvejledere.

Patientvejlederne tilbyder information, rådgivning og vejledning om dine rettigheder som patient i sundhedsvæsenet. Hvis du har behov for hjælp til at klage eller søge erstatning i forbindelse med din benamputation, kan Patientvejledningen også hjælpe med dette.

Patientvejlederne kan kontaktes på telefon 70 15 50 01.
Eller du kan sende en sikker mail via regionens hjemmeside ved at logge ind med dit Mit-ID: https://www.regionsjaelland.dk/omregionen/kontakt/hjaelp/Sider/sikker-e-mail.aspx
Du kan læse mere om dine muligheder for at klage og søge erstatning her: Klage og erstatning – Region Sjælland (regionsjaelland.dk)​

Kilde

Foto: ADL