Danmark har brug for langsigtede reformer. Det mener Kenneth Fredensborg Lind, der tidligere har været formand for konservativ ungdom i Ringsted, men nu har meldt sig ind i Venstre.

Blækket på underskriften på regeringsgrundlaget var knap nok tørt, da Kenneth tog beslutningen. Kenneth mener, at indflydelse opnås ved at indgå kompromiser. Danmark har brug for langsigtede reformer, der skal kunne holde i mere end en valgperiode ad gangen. Den slags reformer kan kun blive besluttet, hvis der arbejdes sammen hen over midten.

Både lokalt og nationalt viser Venstre, at indflydelse opnås via tillid og samarbejde. Det vil jeg gerne være en del af og derfor har jeg meldt mig ind i Venstre siger Kenneth.
For mig er det vigtigt, at unge mennesker engagerer sig i politik siger Borgmester Henrik Hvidesten.

Kenneth var for nogle år siden i praktik på borgmesterkontoret og jeg kender ham som en aktiv ung mand med mange holdninger. Jeg glæder mig til, at han bliver en del af Venstres aktive bagland.

Pressefoto