Bliv opdateret på den nuværende viden om tyngdekraften med Michael Linden-Vørnle på Ringsted Bibliotek tirsdag den 27. september kl. 19:00-21:00.

Tyngdekraften holder solsystemets planeter på plads i deres baner om solen, og holder os fast til jorden.

I sin mest ekstreme form optræder tyngdekraften som sorte huller, hvor selv lyset, med sin hastighed på næsten 300.000 km pr. sekund, ikke kan slippe væk. Men hvad er tyngdekraften egentlig?

Og hvad er sorte huller og gravitationsbølger? I foredraget bliver du opdateret på vores nuværende viden om tyngdekraften, og bliver klogere på forskernes bestræbelser på at lære dens inderste væsen at kende.

Astrofysiker Michael Linden-Vørnle er et kendt ansigt i Danmark, når det handler om astronomi og rumfart. Han har fået flere priser for sin formidling og det er ofte ham, TV og radio går til, når komplicerede fænomener skal forklares.

Til daglig er Michael chefkonsulent på Institut for Rumforskning og Rumteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU Space).

Tilmelding og billetter
Billetpris: 95 kr.
KULT-medlem: 75 kr.
Køb dine billetter på ringstedbib.dk

Pressefoto