Christina Thomsen ansættes som afdelingsleder i Børne- og Familierådgivningen i Ringsted Kommune den 1. februar 2022. Hun kommer fra Kalundborg Kommune, hvor hun har været afdelingsleder i Fagcenter Børn og Familie, og hun har blandt andet også tidligere været områdeleder i Familiecenter Køge. Hun er oprindeligt uddannet socialrådgiver og har derudover blandt andet en diplomuddannelse i ledelse.

Chef for Børnecentret, Sune Thor Olsen, siger:

”Christina kommer med stor erfaring fra flere felter på børne- og familieområdet, og hun har et indgående kendskab til vores arbejde med området som myndighed. Derudover har hun bred ledelseserfaring, og hun har gennem ansættelsesprocessen vist sig som en leder, der kan udvikle Børne- og familieområdet yderligere ift. bl.a. økonomistyring, det tværfaglige samarbejde og trivsel og arbejdsmiljø i afdelingen. Jeg glæder mig meget til samarbejdet med Christina”.

Christina Thomsen siger:

”Jeg ser frem til at starte i Ringsted Kommune, og jeg glæder mig til at møde kolleger, borgere og samarbejdspartnere. Jeg sætter en ære i at være tydelig i min kommunikation med medarbejdere og borgere, og jeg tror på egenskaber som fællesskab, nærvær og ihærdighed. Det vil jeg tage med mig i det daglige arbejde i Børne- og Familierådgivningen.”

Christina Thomsen har første arbejdsdag i Ringsted Kommune den 1. februar. Privat bor hun i Ringsted, er gift og har to børn.

Pressefoto