Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet 2022/08/30 til 2022/09/12.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Butikstyv – Klosterparks Alle, Ringsted

Kl 12.33 blev en 21-årig rumænsk mand tilbageholdt af personalet i et supermarked, fordi han havde stjålet en powerbank. Manden valgte så frivilligt at betale for varen, men blev efterfølgende sigtet for butikstyveri af politiet og taget med til politistationen til nærmere afhøring. Han vil senere høre mere i sin sag, når den skal afgøres.

Svaner årsag til uheld – Vestmotorvejen, Ringsted

Kl. 15.11 var tre bilister blevet impliceret i et sammenstød på Vestmotorvejen i det østgående spor, hvorfor politiet rykkede ud for at undersøge omstændighederne nærmere.

Det viste sig, at ingen af parterne var kommet til skade ved sammenstødet, der var sket i overhalingssporet, hvor alle var kørt og med en 52-årig mand fra Hillerød forrest. Han havde bremset kraftigt i et forsøg på at undgå påkørsel af to svaner, der pludselig var landet på motorvejen foran ham.

Trods opbremsningen påkørte den 52-årige de to svaner, hvilket bevirkede, at 26-årig mand fra København forsøgte at undvige ham. Det lykkedes ikke, og sammenstødet mellem de to parter forsøgte endnu en bagfra kommende, 25-årig mandlig bilist fra København at undvige. Det lykkedes heller ikke, så de to sidstes køretøjer måtte bugseres væk. Den 52-årige kunne selv køre videre i sin bil, der kun havde fået mindre skader.

Politiet måtte aflive den ene af svanerne, som ikke var død som følge af påkørslen, og sammenstødet blev blot registreret hos politiet ud fra de konkrete omstændigheder.

Spirituskørsel – Køgevej, Ringsted

Kl. 16.45 anholdt og sigtede politiet en 36-årig mand fra Taastrup for spirituskørsel i den personbil, som han førte ad Køgevej ved Østre Parkvej. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

Færdselsuheld – Næstvedvej, Vetterslev, Ringsted

Kl. 20.07 var en personbil og en traktor stødt sammen på Næstvedvej lidt nord for Vetterslev.
Det viste sig, at en 62-årig kvinde fra Langebæk under kørsel i nordlig retning i en personbil fik et nyse-anfald. Det betød, at hun ikke kunne tage sig i agt for en forankørende traktor, der kørte med lavere hastighed. De to parter stødte sammen, men på grund af begge parters lave hastighed kom ingen til skade, så politiet optog rapport for at få belyst omstændighederne nærmere. Den 62-årige måtte få sin bil bugseret væk fra uhleldsstedet.

Butikstyveri – Klosterparks Alle, Ringsted

Kl. 16.18 fik politiet en anmeldelse fra en vagt i outletcentret om, at en mand var tilbageholdt som mistænkt for at have stjålet tøj og sko fra en butik i centret.
Politiet fik efterfølgende kontakt til en 44-årig mark fra Store-Fuglede, som var i besiddelse af et par sko, et par bukser og en jakke fra en mærkevarebutik i outletcentret. Han blev anholdt i forbindelse med en sigtelse for tyveri af varerne, men blev dog løsladt efter afhøring om de nærmere omstændigheder. Den 44-årige vil derfor høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Færdselsuheld – Næstvedvej, Ringsted

Kl. 07.47 påkørte en lastbil en personbil bagfra på Næstvedvej i den sydgående vejbane. Føreren af lastbilen, en 27-årig mand, overså at personbilen, ført af en 43-årig kvinde fra Herlufmagle, standsede sit køretøj, da der holdt en bus i en buslomme, og kvinden ville sikre sig, at der ikke gik nogen skolebørn over vejen, som netop var stået af bussen, da busstoppestedet er tæt på en skole. Lastbilen overså, at kvinden bremsede og påkørte derfor hendes bil bagfra, hvorved der skete meget begrænset materiel skade. Den kvindelige bilist blev kørt til tjek på sygehuset efter uheldet, og myndighederne sørgede for at fjerne glasskår fra stedet, som kom fra personbilen.

Spirituskørsel (vanvidskørsel) – bil beslaglagt – Benløse Byvej, Benløse, Ringsted

Kl. 22.10 anholdt og sigtede politiet en 42-årig mand fra Ringsted for spirituskørsel i den personbil, som han førte slingrende ad Benløse Byvej og derfor blev standset med henblik på en rutinemæssig kontrol.

Alkometertesten indikerede, at han var påvirket af alkohol og i en sådan grad, at politiet mistænkte ham for såkaldt vanvidskørsel, fordi politiet forventer, at alkoholkoncentrationen i den udtagne blodprøve vil overstige to promille.
Den 42-årige blev løsladt efter udtagelse af blodprøven, men ønskede beslaglæggelsen af personbil prøvet ved retten, idet han var uenig heri. En dommer skal derfor nu kigge nærmere på grundlaget herfor, og den 42-årige kan forvente at høre nærmere herom og også høre nærmere om sagens videre forløb, når promilleerklæringen foreligger.

Foto: ABW