Julemarkedsudvalget skal til at planlægge dette års hyggelige julemarked i Ringsted Kulturhus d. 28.-29. november 2026, og de har brug for flere frivillige hoveder og hænder til at få stablet det på benene. De søger derfor frivillige kræfter til både at bistå med planlægning og afvikling og holder et planlægningsmøde torsdag d. 23. april kl.16.30-19.00 i Ringsted Kulturhus, Søgade 3 – hvor man er velkommen til at høre om mere og tilmelde sig som frivillig.
Julemarked i Ringsted Kulturhus bliver hvert år stablet på benene af julemarkedsudvalget, som er en selvstændig gruppe bestående af frivillige borgere og brugere af huset og med støtte fra Støtteforeningen.




























