Mødrehjælpen Ringsted Lokalforening fortæller, at Cafe Ingeborg har fået penge fra Nordeafonden som skal bruges til at udbrede konceptet Generationscafeer.
Børnefamilier med et lille netværk inviteres til Plejecenter Solbakken, hvor der vil være et udekøkken og en kok, som står for fællesmaden.
Og så er det tanken, at børnefamilierne sammen med plejecentrets beboer, skal interagere, netværke og have hyggeligt, social samvær.
Generationscafeerne starter i maj måned. I første omgang bliver familierne inviteret til plejecenter Solbakken, men efterhånden som deltagerne får mere erfaring med konceptet, er det meningen at alle Ringsteds tre plejecentre skal have generationscafeer.
Der er også nyttehaver i støbeskeen. Hos Mødrehjælpen Ringsted Lokalforening er de begejstrede for de muligheder der åbner sig op, når flere generationer sættes sammen, specielt for de børnefamilier som ikke selv har bedsteforældre.