Tilbuddet om at kigge stjerner sammen med amatørastronomer fra Københavns Astronomiske Forening er en efterhånden mangeårig tradition på Sporvejsmuseet.
Astronomerne gæster museet sidste lørdag i august og igen sidste lørdag i september – den 30. august og den 27. september.
Skjoldenæsholm ligger godt for astronomiske observationer, fordi der er langt til de nærmeste større byer. Er vejret ikke med på idéen, er der alligevel mulighed for at få spændende ting at vide om astronomiske spørgsmål, eftersom astronomerne medbringer deres computerstyrede udstyr og kan gengive stjernehimlen og dens mange stjernebilleder på en stor skærm.
I anledning af astronomernes besøg holdes Sporvejsmuseet åbent til klokken 22.