Pressefoto

Efter at have været langtidsparkeret under corona, er Sporvognen Valdemar endelig på banen igen.

Den hyggelige sporvogn kører hver lørdag fra kl. 10 – 13. Tag med på tur og se byen fra en anden vinkel. Der er god tid undervejs, og du har mulighed for at få øje på nogle detaljer, du måske ikke har lagt mærke til før.

Stoppesteder

Sporvognen Valdemar kører fra RingStedet og Ringsted Outlet gennem midtbyen og har følgende stoppesteder:
*RingStedet (ved Matas)
*Ringsted Outlet (ved Lewis)
*Nørretorv (ved Ringsted Kongrescenter)
*Nørregade 1 (ved Flügger Farver)
*Lille Torv (ved Ringsted Apotek)
*Torvet/Nørregade (ved Postgården)

Voksne kører med for 10 kroner, mens børn kører gratis med.

Har du lyst til at sidde forrest?

Det er takket være lokale sponsorer og frivillige vognstyrere, at Sporvognen Valdemar kører rundt hver lørdag, til glæde for byens handlende.
Har du lyst til at være med i teamet af de frivillige sporvognsførere og få den absolut bedste udsigt i den lille hyggelige sporvogn? Så tag endelig kontakt til Torben Lynggaard på mobil 22 47 91 50.