TMS Ringsted er ikke i tvivl om at markedsførings værdien er langt større end det beløb som Ringsted Kommune har betalt for at markedsføre sig gennem TMS Ringsted.
TMS Ringsted har i flere år argumenteret for, at der skulle gennemføres en uvildig analyse af markedsførings værdien af alle de foreninger og klubber som Ringsted Kommune potentielt kan købe markedsføring hos.
Denne undersøgelse har Ringsted Kommune indtil videre ikke ønsket at udarbejde.
TMS Ringsted har ved tidligere lejligheder tilbudt Ringsted Kommune at betale for halvdelen af en sådan analyse, et tilbud som man ikke har ønsket at gøre brug af.

Markedsførings bidraget er kun den halve sandhed
I forhold til den markedsføring Ringsted kommune hidtil – og forhåbentligt fremadrettet – køber hos TMS Ringsted mangler et vigtig element i debatten.
Debatten har indtil nu kun handlet om den ydelse Ringsted kommune køber hos TMS Ringsted. I realiteten køber TMS Ringsted også en række ydelser hos Ringsted kommune. Pengene løber med andre ord begge veje.
Hvis man kigger på regnestykke viser der sig et helt andet billede af økonomien mellem den frivillige forening TMS Ringsted og Ringsted kommune.

TMS Ringsted har undersøgt betalingerne frem og tilbage. Denne undersøgelse viser sig, at TMS Ringsted i virkeligheden en god forretning for Ringsted Kommune. Med andre ord – Ringsted kommune har overskud på samarbejdet med TMS Ringsted.
En detaljeret opgørelse er i sagens natur vanskelig at udarbejde, men hvis vi bruger hovedtallene bidrager TMS Ringsted med over kr. 350.000 kr. til Ringsteds kommunes kasse. Pengene stammer fra betaling af halleje (1. division herre), kommunens andel af indtægter fra salg af halnavn (Dansk Kabel-tv Arena), kommunens salg af faste reklameskilte i hallen, indtægter fra TMS Ringsteds sponsoraktiviteter i Ringsted Sport Center, betaling til scouts til at rekruttere elever til IKA Ringsted.

Initiativet samt forarbejdet til at finde en model for salg af halnavnet kom fra TMS Ringsted, ligesom der gennem 2 års hårdt salgs arbejde lykkedes med at sælge det. Arbejde blev belønnet med at vi afleverer 20% af indtægten til Ringsted Kommune. På samme måde har foreningerne i Ringsted Kommune overtaget arbejdet med at sælge faste reklameskilte i Ringsted Sport Center, hvor det tidligere blev varetaget af Ringsted Kommune. Også her bliver vi belønnet med at vi afleverer 20% af indtægten til Ringsted Kommune.

At IKA Kolding valgte at etablere et elitecenter – IKA Ringsted – i Ringsted i samarbejde med Ringsted Kommune er opstået med baggrund i en ide fra TMS Ringsted samt en introduktion af Flemming Pedersen (IKA Kolding) fra TMS Ringsted til Ringsted Kommune.
Kommunens investering på 1,5 mio.kr. i opstarten samt derefter 700.000 kr. årligt bliver alene understøttet af TMS Ringsted. Vi har valgt at aflønne scouts til at arbejde på at gøre IKA Ringsted til en succes med et voksende antal elever. Aktuelt er der 20 unge mennesker tilknyttet IKA Ringsted, heraf 19 håndboldspillere. Hvis grundlaget for at spille håndbold på elite niveau i Ringsted ikke er til stede – så er der reelt heller ikke grundlag for at der er et elite sports akademi, og den investering Ringsted Kommune har udarbejdet vil dermed være spildt.

Tallene viser klart og tydeligt, at hvis Ringsted kommune fastholdet det nuværende ramme for køb af markedsføring i 2016 vil der ikke være balance i tallene.
Hvis niveauet for køb af markedsføring fra Ringsted Kommune hos TMS Ringsted lander i niveauet 200.000 – 250.000 kr. vil Ringsted Kommune reelt få penge for at blive markedsført, hvilket er en meget sjældent set kombination.
I ovennævnte regnestykke er der ikke medtaget skatteindtægter fra nye spillere og træner/ledere der har bosat sig i Ringsted med baggrund i deres tilknytning til TMS Ringsted.
Det store erhvervs netværk (TMS Bagholdet) som TMS Ringsted har opbygget over de sidste 4 år har i perioden haft tilgang af mere end 30 virksomheder uden for kommunen. En stor del af disse virksomheder har som en direkte følge heraf valgt at handle med de lokale virksomheder i Ringsted Kommune som deltager i erhvervs netværket.
Den samlede påvirkning i øgede skatteindtægter til Ringsted Kommune kan naturligvis ikke opgøres præcist, men kan anslås til at være på den anden side af 1 mio. kr. årligt.

”Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt at Ringsted Kommune kun ganske kortvarigt har valgt at gøre brug af TMS Ringsteds tilbud om at deltage i erhvervsnetværket. Det havde umiddelbart virket oplagt at benytte sig af mulighed til at søge dialog med både virksomhederne som har etableret sig i Ringsted kommune, men ikke mindst de virksomheder som måske potentielt kunne tænkes at flytte til Ringsted kommune. Men den mulighed har de ikke ønsket at benytte sig af” oplyser forretningschef Steen Gerster TMS Ringsted.

2038_Steen-Gerster-1387