Ved kommunal og regionalvalget den 16. november inviterer Ringsted Kommune kommunens borgere til valgcafé. Her kan du være med til at følge de seneste valgresultater hen over valgaftenen.
Valgcaféen, som åbner kl. 19.00, finder du i på 1. sal i Ringsted Kongrescenter, Nørretorv 55, 4100 Ringsted.
Til valgcaféen kan du følge resultaterne på DR 1 og TV2, og der vil også blive vist resultater for optællingen fra de 13 valgsteder i Ringsted Kommune.
Vi vil byde på kaffe, te, snacks og sandwiches. Der vil være mulighed for at købe øl og sodavand.
Borgmester Henrik Hvidesten siger:
”Kommunalvalget berører på afgørende vis din, min og alle danskeres hverdag, og samtidig er det festdagen for det lokale demokrati. Jeg håber først og fremmest, at du, som borger i Ringsted, vil bidrage med din stemme. Og for dem der vil følge spændingen i lokale rammer, vil jeg glæde mig til at se dem til valgcaféen i Ringsted Kongrescenter på valgaftenen. Alle er velkomne”.