På Torvet står juletræet klar til at blive tændt, teltet til Valdemars julemarked er sat op på pladsen ved Sct. Bendts kirke og rådhuset, i Lystanlægget arbejdes der på at blive klar til Lumagicas lysfestival ”Christmas Wonderland” og midtbyens julebelysning er sat op.

Julen er kommet til Ringsted, og på fredag går det hele løs. Klokken 16.00 åbnes Valdemars julemarked og det samme gør lysfestivalen Christmas Wonderland. Klokken 17.00 tændes juletræet på Torvet og samtidig julebelysning i hele midtbyen.

Der er lagt op til en fantastisk stemningsfuld jul i Ringsted, og der vil være noget af opleve for både børn og voksne.

Ringsted Julebelysning

Julebelysningen får Ringsted til at fremstå som en af landets flotteste byer, og er med til at trække rigtig mange kunder til Ringsted for at julehandle.

Byens butikker, herunder caféer og restauranter samt liberale erhverv bidrager til midtbyens smukke julebelysning og er derfor med til at give byens gæster og kommunens borgere en ekstra god oplevelse i den skønne juletid.

Program

Fredag den 19. november Kl. 16.00 – 20.00

Kl. 16.00 Borgmester Henrik Hvidesten, Henrik Schuster Andersen og Julemanden byder velkommen til Valdemars Julemarked
Kl. 16.15 Julemanden kører rundt i byen på taget af en brandbil
Kl. 16.15 Ringsted Kvartettens Nisseorkester spiller ved juletræet til kl. 17.30 (pause, når juletræet tændes)
Kl. 17.00 Juletræet tændes på Torvet
Kl. 17.15 Musik med Jason Svendstorp på Valdemar scenen i Valdemars julemarked
Kl. 20.00 Tak for i aften

Lørdag den 20. november Kl. 10.00 – 15.00

Hæng din julesok op (UDSOLGT) Kl. 10.00 – 15.00
(kun for børn med forudbestilt adgangsbillet)

Ringsted Kvartetten Nisseorkester Kl. 13.00 – 15.00

Programmet opdateres løbende på www.oplevringsted.dk