Den 18. januar kl. 16.30 – 20.00 byder Ringsted Erhverv velkommen til endnu et infomøde for iværksættere. Her kan man gratis få overblik over, hvad det kræver at starte virksomhed. Samtidig vil der være mulighed for at stille spørgsmål til både en advokat, revisor og virksomhedskonsulent.

Infomødet for iværksættere er en del af en række af tilbud, som iværksættere kan gøre brug af hos Ringsted Erhverv.

På Infomødet kan man bl.a. andet høre om:
• Forretningsplanen
• Valg af selskabsform
• Finansiering og budgetter
• SKAT, moms og økonomi
• Salg og Markedsføring
• Regler for selvstændige

Den praktiske gennemgang rundes af med et kort foredrag fra den lokale virksomhedsejer Charlotte Maaløe, som driver virksomheden Smag Duften.

Charlotte fortæller om sine oplevelser med at gå fra at være ansat til pludselig at forfølge drømmen og tage springet til at blive selvstændig med egen specialvareforretning.

Efterfølgende vil det være muligt at stille uddybende spørgsmål til både en lokal revisor, advokat og virksomhedskonsulent. Det er gratis at deltage, men det kræver forudgående tilmelding. Interesserede kan tilmelde sig på https://ringsted.nemtilmeld.dk eller kontakte Ringsted Erhverv på tlf.: 57 62 82 00.

Foto: ABW