Efter nogle år, hvor danskerne har tilbragt ekstra meget tid derhjemme, er der blevet ryddet op og sorteret som aldrig før i de danske hjem. Loppesupermarkedskæden Kirppu melder således om fyldte hylder i næsten alle 21 loppesupermarkeder landet over. Er du derfor ikke en af dem, der skal snowboarde dig ned ad sneklædte bjerge her i vinterferien, er en udflugt til loppesupermarkedet i Ringsted et godt bud på en hyggelig aktivitet for hele familien.
Hos loppesupermarkedskæden Kirppu har der aldrig været så mange gode loppefund på hylderne som i disse uger, hvor de mellem 900 og 1500 kvadratmeter store lokaler bugner af alt fra brugt tøj over antikviteter og porcelæn til alskens forskellige ting for både børn og voksne.
Et hyggeligt udflugtsmål
Meldingen om de fyldte butikker og hylder kommer på et tidspunkt, hvor samfundet er åbnet igen efter restriktionerne, og det skaber nu mulighed for, som besøgende, både at gøre et godt og miljøvenligt kup til favorable priser og samtidig gøre genbrugsjagten til et hyggeligt udflugtsmål.
Uanset hvem, du skal tilbringe vinterferien sammen med, vil et besøg på et af Kirppus loppesupermarkeder være en spændende aktivitet – og for en familie vil der altid være noget for alle aldre. Nok så vigtigt er en tur til en af genbrugsbutikkerne godt for miljøet, fordi det udgør et bidrag til den cirkulære økonomi.
Kirppus mission er at minde danskerne om, hvor hyggelig genbrugsjagten kan være – og samtidig slå et generelt slag for værdien af genbrug: At dét at købe genbrugsvarer giver frihed og mulighed for at tænke kreativt, blande stilarter og finde lige præcis det, som mangler derhjemme på hylden, i garderoben eller i legetøjsskuffen.
Nellie Nielsen, der er Marketingmanager i Kirppu fortæller:
”Vi oplever ofte begejstringen hos kunder, som finder lige nøjagtig den antikvitet, de har ledt efter, og det er fantastisk at se gensynsglæden, når en kunde finder netop det service, forældrene havde i barndomshjemmet. Og så er genbrug jo altid værd at slå et slag for, fordi det bidrager til et mere cirkulært forbrug. Ved køb og salg af genbrugsvarer kan vi gå i modsat retning af vores generelle store overforbrug af varer – og det er en værdifuld fortælling at bringe videre. Og så er genbrugsjagten jo sjov, uanset om du er på jagt med vennerne, hele familien eller kæresten,” siger Nellie Nielsen.
Med Kirppus loppesupermarkeder på hundredevis af kvadratmeter er der lige nu rigtig gode forudsætninger for at finde de ekstra gode loppefund til billige penge.
Tjen penge med god samvittighed
Kirppu er Danmarks førende loppesupermarked, og vores vision er at blive verdens største retail-formidler af brugte varer. På den måde kan vi være med til at sætte skub i en cirkulær økonomi, fordi man ved at sælge og købe brugt er med til at mindske ny-produktion af varer.
Som koncept lever og ånder vi i dag ude i de danske lokalsamfund, og fordelt over hele landet har vi i dag 21 butikker. Vi har vokseværk, så i løbet af de kommende år kommer der endnu flere Kirppu loppesupermarkeder i Danmark – og forhåbentligt også i udlandet.
Kirppu er stiftet af Morten Bøjland og Claus Andreassen, der for syv år siden introducerede danskerne for loppesupermarkedskonceptet. Den første Kirppu-butik åbnede på Frejasvej i Hillerød i august 2014, og den seneste butik åbnede i Glostrup i 2021. I Ringsted finder du Kirppu på Nørregade 13.