Onsdag den 17. maj fylder Danmarks store salme- og sangskriver Jens Rosendal 91 år. Hans fødselsdag fejrer vi igen i år i Farendløse Kirke, nemlig på dagen, onsdag den 17. maj kl. 19.00, under mottoet ”Fællessang for alle generationer”.
Det var det motto, som Jens Rosendal i flere år rejste rundt med, sammen med pianist og komponist Rasmus Skov Borring, inden at han i 2017 lagde turnelivet på hylden.
Det bliver en aften med masser af fællessang, og i år vil vi i fejringen gå ad 2 veje. I første afdeling vil vi præsentere og sammen synge flere nye og mere ukendte Jens Rosendalsange. Flere af sangene vil være relateret til Jens Rosendals liv, og nogle er udkommet i forbindelse med hans runde fødselsdag sidste år.
I 2. afdeling vil vi synge sange og salmer af 3 andre nulevende sang- og salmedigter, der alle har bidraget til Højskolesangbogen og salmebogen. Det er Lisbeth Smedegaard Andersen, Hans Anker Jørgensen og Holger Lissner.
Der er gratis adgang, og efterfølgende er menighedsrådet vært ved en forfriskning.
Hvor: Farendløsevej 85, 4100 Ringsted
Hvornår: 17. maj kl. 19.00
Pris: Gratis