Kender du reglerne for genbrugspladsen?

Det dejlige forårsvejr lokker folk ud i haverne, og der er fuld gang i årets projekter. Et af de mest søgte ord hos AffaldPlus  i øjeblikket er  “havejord”. Det skal afleveres på genbrugspladsen i containeren til ‘jord’ (ikke på haveaffaldspladsen).

Husk, at du maks. må aflevere 1 m3 pr. projekt. Containeren til jord er ca. 1 meter høj. Det er en af vores lave containere, som passer nogenlunde, hvis du læsser af fra din trailer.

Jord – Til ‘Jord’ kan du blandt andet aflevere:

  • Grus
  • Jord u. plantevækst
  • Sand
  • Stabilgrus
  • Græstørv med mest jord
  • Rullegræs

Der må – både for husstande og virksomheder – maks. afleveres 1 m3 jord pr. projekt.

Er du i tvivl om sortering?
Så prøv AffaldPlus -ABC her

GODT AT VIDE
Genbrugspladserne modtager kun ren jord og lettere forurenet jord (defineret som kategori 1 og kategori 2). Har du kraftigere forurenet jord end kategori 2, skal du have det anvist af kommunen.

Skal du bortskaffe mere end 1 m jord pr. projekt, skal jordflytningen anmeldes til kommunen, og du skal som borger eller virksomhed selv sørge for bortskaffelse til godkendt modtageanlæg.

Læs mere om jordflytning, anmeldelse og kategorisering i AffaldPlus’ kommuner

Vær opmærksom på:

  • Grillkul/aske skal afleveres til ‘Aske’
  • Kattegrus skal afleveres i ‘Restaffald’
  • Græstørv med mest græs skal afleveres til ‘Haveaffald’.

HVAD SKER DER MED AFFALDET

Jorden køres til et mellemdeponi, hvor den analyseres. Er jorden ren, bliver den genbrugt til afdækning og vejskråninger.

Er den forurenet, sendes den til rensning eller – for mindre forurenet jord – til deponering i støjvolde.

Kilde: Affaldplus

Foto: ABW