Når man har fået store sorger at bære på eller har problemer med et eller andet, så kan det være godt at tale med en præst. Det kan også være en livskrise, hvor der er dybe, eksistentielle spørgsmål som man har brug for at få vendt.
Eller måske står man i et nyt livsområde, og kan ikke sætte ord på den uro og længsel, der rører sig i ens sjæl og sind. Din præst ønsker at møde dig på et åbent grundlag, uden fordomme. Ringsted sogn har tavshedspligt og lytter i reglen mere, end de taler. Og det skal du være velkommen til at benytte dig af.
Uanset hvad, og uanset din alder, så er du altid velkommen til at ringe eller skrive.
Din præst kommer gerne på besøg
Har du noget på hjerte, som du vil drøfte med én af dine sognepræster, er du altid velkommen til at kontakte dem. Det er vigtigt for præstene at påpege, at de gerne taler med dig om det, du har på hjerte og som er ”præstens bord”, som fx din situation, din tro, det du håber på, sørger over og længes efter. Hører du til dem, der savner at gå til alters, men føler at du ikke kan magte at komme i kirke ved egen hjælp, kommer din sognepræst gerne forbi i dit hjem og deler nadveren med dig.
Nogle mennesker, især ældre, kan være beklemte ved at ulejlige præsten. I sådanne tilfælde sker det, at præsten får en henvendelse fra en søn eller datter, en god nabo eller en bekendt, hvorefter hun/han ringer op og aftaler et tidspunkt for et besøg. Håndsrækninger som disse er de taknemmelige for.
Er du indlagt på sygehuset og ønsker besøg af præsten, kan du ikke regne med, at præsten kommer af sig selv, da hun/han nok ikke ved, at du er syg. Her kan sygeplejerskerne på afdelingen kontakte præsten om, at du ønsker besøg, når blot du siger det til dem.
At præsten ikke får alt at vide, er der nu også fordele ved. Din præst ønsker at møde dig på et åbent grundlag, uden fordomme. Præsten har tavshedspligt og lytter i reglen mere, end de taler.
Og det skal du være velkommen til at benytte dig af.
Præsterne i Ringsted Sogn finder du her.