I samarbejde med bl.a. Ungeliv, Fællesskabsby, Sahva og en række lokale patientforeninger inviterer Ringsted Kommune til åbent hus i Ringsted Sundhedshus onsdag d. 31. maj kl. 16.00-18.00.
Er du nysgerrig efter at se, hvad du kan bruge Ringsted Sundhedshus til?
Ringsted Sundhedshus rummer en bred række kommunale sundhedstilbud samt lægeklinik og bandagister. Desuden danner sundhedshuset ramme om aktiviteter og arrangementer, som patientforeninger og andre interesserede ønsker at stable på benene.
Der vil være en legebane for de mindste børn, Ungeliv til børn og unge fra 13-25 år og deres forældre. Oplæg om hjælp der virker i forhold til snus-, damp- og rygevaner til de unge, voksne og dig selv. Desuden kan du tale med sygeplejerske og fysioterapeut fra inkontinensklinikken.
Onsdag den 31. maj kl. 16.00-18.00 kan du besøge en række stande og sundhedstilbud og få information om lige netop det sundhedstilbud, der er relevant for dig og dine nærmeste.
Kom og mød:
Kommunale tilbud:
- Drømmer du om en røgfri sommer? Kom og hør mere om mulighederne for støtte til rygestop hos kommunens rygestopvejleder
- Sundhedstilbud til dig med kræft
- Livavejledning – digital støtte til livsstilsændringer
- Øvrige sundhedstilbud
- Sygeplejeklinikken
- Inkontinensklinikken
- Fællesskabsby Ringsted – mød fællesskabsguiderne og find vej i alle fællesskaberne i Ringsted
- Ungeliv – tilbud for unge i alderen 13-25 år, der har problemer på grund af psykisk sårbarhed / psykiske problemer
Regionale tilbud:
Region Sjælland Forebyggelse og Folkesundhed – Over 70% ønsker at ændre snus-, damp- og rygevane. Kom og hør om hvilken hjælp der virker for unge og voksne.
Private tilbud:
- Rea Med – præsentation af deres kompressionsprodukter
- Sahva – præsentation af deres proteser, indlæg og andre hjælpmidler
Lokale foreninger:
- Diabetesforeningen
- Kræftens Bekæmpelse
- Mænds Mødesteder
Hos foreningerne kan du høre om de mange gode og lokale aktiviteter, f.eks. motionsgrupper, kurser, foredrag, risikotest og rådgivning om det at have en bestemt sygdom eller at være pårørende.
Der vil serveres lette snacks og drikkevarer.