Ringsted Big Band spiller mellem 19.00 – 21.00 i gården foran Ringsted Kulturhus i Søgade på Ringsted Natten fredag den 1. september.
Orkestret, der består af elever og forældre med tilknytning til Ringsted Musik- og Kulturskole, ledes af Sara Christensen og Erik Pyndt.
Ringsted Big Band spiller bigbandmusik på højt niveau og har ved koncerten allieret sig med sangerinden Vigga Stanek, som gennem årene har sunget i adskillige sammenhænge på Ringsted Musik & Kulturskole.
Det bliver med garanti en hyggelig aften i selskab med det store lokale orkester
Der vil være mulighed for at købe drikkevarer i baren og dagligstuen i Kulturhuset byder på kaffe og kage fra kl. 17.00.
Koncerten er et samarbejde mellem Musikforeningen ROXY og Brugergruppen i Ringsted Kulturhus.
Fri entré – alle er velkomne!