Jørgen Petersen kunne den 3. november fejre sit 40-års-jubilæum som rotarianer og medlem af Ringsted Sct. Bendts Rotaryklub.

Jubilæet blev fejret på et klubmøde torsdag den 9. november, hvor Jørgen Petersen her modtog én af Rotarys højeste udmærkelser: Den såkaldte Paul Harris Fellow med en safir. Udmærkelsen er opkaldt efter stifteren af Rotary og gives til med­lemmer, som har ydet en ekstraordinær indsats gen­nem årene. 

Hæderen blev overrakt af klubbens præsident Bo Christiansen, der i sin tale til jubilaren betegnede Jørgen Petersen som klubbens ”Mr. Rotary”.

”Du er vores mest erfarne medlem, som vi altid kan vende os mod, når vi har brug for et råd om særlige forhold i klubben.  Du har om nogen Rotary i dit hjerte, ligesom du er en værdig ambassadør for vores klub. Du lever i den grad op til Rotarys værdier: Du er altid engageret på vores møder, ligesom du gerne stiller op og deler ud af de spændende oplevelser fra dit liv i politiets tjeneste. Det sætter vi alle stor pris på,” sagde Bo Christiansen. 

Rotary er et lokalt og internationalt netværk for aktive erhvervsfolk, ledere og selvstændige, der ønsker at udvikle deres erhvervsmæssige kompetencer.

Ringsted Sct. Bendts Rotary Klub har 48 medlemmer.

 

Rotary-jubilar Jørgen Petersen i midten med sammen med sin kone Joan og præsident Bo Christiansen. Pressefoto