Byvandring i Ringsted med Ringsted Museum og Arkiv den 24. januar kl. 14-15.30.
Mange gader i Ringsted er opkaldt efter kendte personer, konger og dronninger. Hør historier bag gadenavnene på en gåtur rundt i byen.
Det bliver anset som en stor ære at få en gade opkaldt efter sig, om end det først sker post mortem.
Hvem var Bølling, hvorfor er der en gade i Ringsted opkaldt efter Hækkerup, og har Vilhem Andersen gjort noget stort for byen, siden en gade har fået hans navn? Mange af gadenavnene referer til personer, som var kendt i deres samtid, men ikke ret mange kender til i dag.
Få historier om nogle af dem i de gader, som er opkaldt efter dem og få et indblik i byens glorværdige fortid.
Turen varer 1½ time og er ikke velegnet til gangbesværede.
Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk.