Lokalhistoriske fortællinger med Ringsted Museum og Arkiv

Gennem en fortælling om sit virke i Ringsted, tager Steen Olsson os med på rejse i sit kreative univers. Steen Olsson har altid søgt de kreative legende løsninger gennem sit virke som grafiker, filmredaktør, fotograf, lokal ildsjæl, entusiastisk modelbygger – og meget, meget mere. Det var også gennem legen, at Steen fik styrken til at komme igennem en kræftsygdom.

Steen Olsson fortæller den 21. marts kl. 14 – 16 på Ringsted Museum og Arkiv. Kaffe og kage er inkluderet i billetprisen. Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk.

 

Fuldstørrelses papfigurer lavet af Steen Olsson til museets udstilling Ringsted Danser i 2013. Den sortklædte herre bagest til venstre, er Steen selv. Foto: Steen Olsson