Du kan opleve en helt særlig udstilling på Ringsted Bibliotek de næste uger, når vi fejrer, at det er 75 år siden at det allerførste Anders And & Co blad udkom.
Denne spændende udstilling dykker ned i Anders Ands farverige historie og hans betydning for populærkulturen gennem årene. Besøgende kan forvente at se et hav af nostalgiske øjeblikke og sjove anekdoter fra Anders Ands liv og eventyr.
Netop i marts er det 75 år siden, at det allerførste nummer af Anders And & Co. blev udgivet. Siden 1949 har bladet leveret verdensklasseunderholdning til hele familien – først som månedsblad, dernæst som 14-dages-blad og fra 1959 som det ugeblad, vi kender i dag. Der er udkommet små 4.000 Anders And-bladet gennem årene, og bladet bliver stadig flittigt læst hver eneste uge.
Udstillingen kan ses på biblioteket i perioden fra fredag d. 22. marts og frem til d. 14. april.
Vind en bog
I forbindelse med udstillingen er der også mulighed for at være med i konkurrencen om bogen ”Anders And & Co. – 75 år i Danmark”. For at vinde skal du besøge udstillingen og finde ud af, hvad der gør Anders Ands eventyr så tidløse og elskede af alle aldre.
Der bliver trukket en vinder af konkurrencen mandag den 15. april, og vinderen får direkte besked.