Det er ikke rigtig sommer i Ringsted uden Valdemarscenen, og på fredag starter årets sæson på scenen, der igen i år er placeret på plænen mellem Torvet og Sct. Bendts Kirke.
SommerRock
Arrangørerne bag SommerRock åbner ballet fredag den 14. juni med to bands, The Scouts og Straight On. Baren åbner kl. 18.30 og musikken begynder kl. 19.00.
Herefter ser sommerens program for SommerRock 2024 således ud:
Fredag den 21. juni
Kustoderne
Bad Teachers
Fredag den 28. juni
Hicks
Noach & Friends
Fredag den 12. juli
Steamrollers
Chimbo’s Revival
Fredag den 19. juli
Cosiness
Group Busstop
Fredag den 26. juli
Tryllebundet
Megaphones
Der er fri entré til alle koncerter. Følg med på SommerRocks Facebookside, hvor det også oplyses, hvis nogle koncerter flytter indendørs på grund af vejret.
EM Fodbold
Storskærmen står klar ved Valdemarscenen, når Danmark spiller de indledende kampe i EM Fodbold 2024. Baren er åben på pladsen, og der er gratis adgang til alle kampe.
Søndag den 16. juni
Slovenien – Danmark
Torsdag den 20. juni
Danmark – England
Tirsdag den 25. juni
Danmark – Serbien
Følg med i begivenhederne for de enkelte kampe på Oplev Ringsteds Facebookside, hvor program for de enkelte kampdage oplyses.
Biler og bål
Weekenden i uge 25 byder på biler og bål.
Lørdag den 22. juni fyldes Torvet og plænen mellem Torvet og Sct. Bendts Kirke med 120 Classic Cars. Det er fra kl. 11.00 – cirka 13.30. På Valdemarscenen spiller West & Vennerne og i baren kan der købes kolde drikkevarer.
Søndag den 23. juni er det Sankthans med bål, båltale og masser af hyggelig stemning. Formand for Undervisnings- og Fritidsudvalg Mette Ahm-Petersen står for båltalen, mens Jesper Ejrup Band sørger for den gode musik. Baren åbner kl. 18.30 og musikken spiller fra kl. 19.00. Båltalen holdes i Klosterlunden kl. 20.00.
Programmet for begge arrangementer kan ses under begivenheder på Oplev Ringsteds Facebookside.
SommerSjov for hele familien
Ringsted Kommune og Oplev Ringsted inviterer igen i år til gratis SommerSjov ved Valdemarscenen. I år er der 5 shows, og de er alle egnede til folk mellem 3 og 99 år!
SommerSjov er en række forestillinger for børn og barnlige sjæle, som byder på sang, musik, tryllerier og andre sjove ting. Forestillingerne inkluderer børnene, der får mulighed for at synge og danse med. Alle forestillinger starter kl. 11.00 og varer cirka 45 minutter.
Programmet for SommerSjov er:
Onsdag den 3. juli
Børn to be wild
Onsdag den 10. juli
Beat&Brøl i Cirkus
Onsdag den 17. juli
Kalles store trommeshow
Onsdag den 24. juli
Anton og Rikke
Onsdag den 31. juli
Anton og Sassabassa – med Mek Pek
Læs mere om kunstnerne i begivenhederne på Oplev Ringsteds Facebookside.
Film og koncerter
Der vil i løbet af sommeren blive vist film på storskærmen, der er sat op ved Valdemarscenen i anledning af EM fodbold. Det bliver torsdage hhv. den 27. juni, 4. juli og 11. juli.
Desuden kommer der en ekstra koncert i løbet af sommeren.
Information om film, ekstra koncert og øvrige arrangementer på Valdemarscenen kan ses på Oplev Ringsteds Facebookside.