Ringsted Middelalderfestival er på trapperne – og I er inviteret!
Duften af bål og mad breder sig rundt om Sct. Bendts Kirke, når vi endelig og for ottende gang afholder Ringsted Middelalderfestival 16.-18. august! Det bliver et brag af en festival, og pladsen kommer til at myldre med gøglere, riddere, musikanter og handelsfolk og i de mange boder kan man finde alverdens lækkerier.
Glæd jer til:
- Ildshow
- Ridderturneringer
- Hesteshow
- Gøglershow
- Våben og kampformidling
- Teater og gode fortællinger
- … og meget, meget mere!
Kig også forbi det store børneområde, hvor man blandt andet kan kaste sig ud i pudekamp på balancebom eller lave sit eget skjold og sværd.
Ringsted Middelalderfestival afholdes i Klosterlunden i Ringsted midtby. Festivalen blev første gang afholdt i 2009 og har kun vokset sig større siden da. Sidste festival blev afholdt i 2022, hvor omkring 15.000 glade gæster slog vejen forbi!
Festivalen åbner fredag d. 16. august klokken 16!