Tegneworkshop for børn på biblioteket
Børn, der elsker at tegne, kan blive endnu bedre på bibliotekets tegneworkshop, hvor de kan få tips og tricks fra Palle Schmidt som er professionel tegneserieillustrator.

Kender du et barn, der elsker at finde sine farveblyanter frem og som kan forvandle streger på papir til små kunstværker?

Så skal de med til en intensiv tegneworkshop på biblioteket lørdag den 8. marts fra kl. 10.00-13.00.

Børnene får denne dag mulighed for at lære af tips og tricks fra illustrator og forfatter Palle Schmidt.

Palle Schmidt har udgivet graphic novels i både Danmark og USA og står bag Tegneserieskolen, der er et anderledes og sjovt tegneseriekursus for børn. Han har levet af at tegne og skrive de sidste mange år, og har de sidste år også undervist på Forfatterskolen i Ringsted.

På biblioteket lærer han børnene sine bedste tricks til at løfte tegninger til det næste niveau. Han hjælper børnene i den kreative proces og giver gode råd til hvordan, de kan blive endnu bedre til at tegne.   

Praktisk information
Biblioteket sørger for juice til alle deltagere, men man skal selv medbringe en madpakke. Billetter til workshoppen kan købes via bibliotekets hjemmeside. Prisen er 25 kr. pr. barn.  

Palle Schmidt. Foto: Christiane Helsted Juul