Skjold Burne i Nørregade indbyder til efterårets portvinssmagninger. Det sker den 5. oktober og den 9. november 2015.
Denne gang skal man smage på specialiteter fra Huset Barros. I foråret frigav huset nogle gamle colheita’er til de danske marked. En del af disse havnede hos Skjold Burne i Ringsted.
I løbet af aftenen skal man smage på ni forskellige portvine, der ledsages af en menu på fire retter. Den består af to små foretter, kalvemørbrad til hovedret og en sød dessert. Vinnørden og danmarksmesteren Frederik Kreutzer vil fortælle om vinene undervejs.
Vinene er ikke decideret sjældne, men de er heller ikke at finde i enhver vinhandel, grundet deres alder og pris.
Kom og vær med til den højeste gennemsnitsalder på portvinssmagning i Ringsteds historie.
Der er maksimalt plads til 40 deltagere per aften. Biletter kan købes hos Skjold Burne, først til mølle.
/Stine Amanda