Silas Holst gæstede i går torsdag aften ForedragsFabrikken, hvor han med stor åbenhed, nærvær og entusiasme fortalte om sit liv og om mobning, som han ikke ønsker skal være et tabuemne.
Silas Holst budskab var blandt andet, at vi mennesker skal lære at tage imod komplimenter, hvor vi blot kan sige tak og ikke negligere det, for hvis vi kan modtage, kan vi også give.
Silas Holst fortalte om sin skolegang
Hvordan han her for første gange tænkte, at han var anderledes. Hans skoletid var ti år præget af angst for, hvad dagen ville bringe. Han skulle bare overleve, og når skolen var slut, skulle han have det sjovt. Han ville ikke gøre sin mor ked af det, derfor opfandt han historier fra skoledagen med en andens øjne og begyndte derved at leve et dobbeltliv.
Han fortsatte i gymnasiet, da han havde lovet sin morfar dette. Her fortsatte drillerier og afvisninger. Silas Holst håbede hele tiden på at opnå anerkendelse fra sine kammerater, men det skete tværtimod ikke. Derimod oplevede han på en hyttetur, hvor han havde danset for hele klassen, at der er tre kammerater, der tisser i hans seng, og han får at vide, at han kan sladre eller sove i det. Han valgte at sove i det!
Han blev syg, og hans mor måtte hente ham. Herefter tvang moderen ham til at fortælle, hvad der var skete. Så efter 11 års skjult mobning, fortalte han grædende i tre timer til sin mor, hvad han havde været udsat for.
Kæmpede for anerkendelse
Silas Holst kæmpede hele tiden for anerkendelse, og han kan nu se, hvorfor han blev mobbet. Han sagde aldrig fra, havde ingen meninger og gjorde ikke noget. Han havde travlt med at overleve i stedet for at leve. Travlt med at få de seje drenges opmærksomhed og anerkendelse, i stedet for at se det fællesskab, der var på dramalinien, hvor han gik.
Budskabet er!
Silas Holst’ budskab er, at det er vigtigt, at vi finder os selv – og derefter det fællesskab, der passer til os hver især. At være mærkelig med andre, der er ligeså mærkelige.
Silas Holst tryllebandt publikum med sin fortælling.
Foredraget blev fortalt på en humoristisk, levende og ikke mindst ærlig måde, hvor man mærkede Silas Holst nærvær og åbenhed.
